Behold. Måske for altid?

Ideen er i al sin enkelthed kun at skabe noget, som du aldrig får lyst til at skille dig af med.

Fordi du ikke behøver det.

Missionen er derfor klar:

Dét, vi laver, skal have et multifunktionelt formål nu og i årtier frem.

Sofabord til væg eller gulv i massivt eg
Trine Albertsen. Iværksætter og ejer af Albert Albert. Photo: @Jette Schrum

Albert Albert er en dansk start-up virksomhed

Bag er Trine Albertsen med passion for æstetiske, bæredygtige og brugbare alternativer.

Mindst lige så stor er lysten til at bringe samarbejde og ideer til live. Ideer, der giver mening og forbedrer noget nu – og holder i fremtiden.

#itsakeeper

Basen er i Aarhus

Men andre steder i Danmark og bag Albert Albert står også en række lokale, dygtige mennesker, som passioneret har skabt interiør og møbelkunst i årtier. De er valgt for kompromisløs tilgang til kvalitet, bæredygtighed og æstetik.

Hverdags-funktionalitet og æstetik

At noget er funktionelt betyder for os at du bruger det og at det har en vigtig rolle for dig – hver dag. Æstetik betyder for os, at det funktionelle samtidig fortæller noget mere – om noget. Det skal dække dine praktiske behov, men også stille både dit og andres behov for æstetik og inspiration til at gøre noget andet og måske bedre. For os betyder det konkret brugbare, robuste ting og gerne smukke ting (fordi så har vi det også med at passe bedre på dem). Lad os kalde det at gøre os umage og for refleksion i forhold til vores (for)brug, fordi funktionalitet og æstetik kalder på begge dele.

Nemt at holde pænt og rent

Enkelt design uden kroge og utilgængelige hjørner skal gøre det nemt for dig at holde dine ting rene. Hver dag og i årtier. Enkelt design og naturlige materialer bidrager også til en mindre kompleks og lang produktionsproces – som gør det muligt at holde produktionen tæt på hvor produkterne skal bruges.

Bæredygtigt og skabt til livslang holdetid

Træ i byggeri, og ved brug i brugsgenstande, menes at være særligt godt da træ naturligt binder Co2 og lagres lige netop dér så længe produktet får lov til at bestå. Samtidig prikker anvendelsen af træ måske en lille smule til din, min og vores alles valg og forbrug. Træ er med sine fantastiske egenskaber nemlig ikke bare smukt og fortæller en historie om bæredygtighed, men kan vedligeholdes og genbruges livslangt og dermed (forhåbentlig) være med til at nedsætte vores forbrug af mindre gode materialer og tunge produktions- og fragtmetoder.

Ønsker du mere?

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Vi sender nyheder, facts og viden om bæredygtig design og anden inspiration ca. én gang om måneden.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.